Aarhus Universitets segl

Aktuelt

Medialitet, intermedialitet og analyse

Medialitet, intermedialitet og analyse
Akademiet for æstetikfaglig forskeruddannelse
Redaktion: Birgitte Stougaard Pedersen og Mette-Marie Zacher Sørensen, 92 sider
Bogen findes også elektronisk. Download den her

AMAMM - All Media Are Mixed Media
Intersensorisk og intermedial analyse i kunsten
Redaktion: Hans Henrik Lohfert Jørgensen, Astrid Bryder Steffensen og Camilla Skovbjerg Paldam
196 sider
Bogen findes både på papir og elektronisk. Download den her

Alle medier er blandingsmedier.
Alle kunstarter er kompositte.
Alle sanser er sammensatte.
Alle medialiteter er miksede og mangfoldige.
Alle er AMAMM.

Denne påstand står centralt i ord-, billed- og medie-teoretikeren W.J.T. Mitchells forfatterskab. I hosstående bog tager en håndfuld forfattere fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet konsekvensen af Mitchells erkendelse og anvender AMAMM som intermedial analysestrategi. Sensoriske, semiotiske og mediale modaliteter moduleres og blandes på ny i en række artikler om tværgående emner fra den visuelle, verbale, auditive og taktile kultur. Det optiske gennemtrænges af det haptiske, det fjernsanselige forplumres af det nærsanselige, det åndelige befrugtes af det kropslige. Multimodale medier mikses af multisensoriske sanser, undertiden i grænseoverskridende blandinger.

AMAMM indbefatter:

Anders Troelsen om "Mord, giftermål og intermedialitet
– Fortælling og genfortælling hos Sandro Botticelli og Alfred Hitchcock"

Ansa Lønstrup om "Samtidskunstens auditory turn"

Camilla Skovbjerg Paldam om "Den multisensoriske ækelhed
– Haptisk perception i intermedialt perspektiv"

Astrid Bryder Steffensen om "Natten hvor jorden og himlen forenes
– Rum og sansning i senmiddelalderens Salisbury"

Hans Henrik Lohfert Jørgensen om
"Den multimodale bog som Logos, Imago, Corpus
– Den middelalderlige kodeks som medie og som medium"