<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>Seneste nyt - dac.au.dk</title>
		<link>http://dac.au.dk/</link>
		<description>Seneste nyt fra  Institut for Æstetik og Kommunikation</description>
		<language>da</language>
		<image>
			<title>Seneste nyt - dac.au.dk</title>
			<url>http://dac.au.dk/fileadmin/templates/extensions/tt_news/au_news/au_logo_rss.gif</url>
			<link>http://dac.au.dk/</link>
			<width></width>
			<height></height>
			<description>Seneste nyt fra  Institut for Æstetik og Kommunikation</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Sun, 13 May 2012 15:43:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Sjældent har grammatik været så spændende</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/sjaeldent-har-grammatik-vaeret-saa-spaendende/</link>
			<description>Han optræder mange steder for tiden: The Guardian, Frankfurter Allgemeine, Nature – for blot at...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Den amerikanske lingvist, Daniel Everett, var fredag inviteret hertil af fagfolk på lingvistik og brasiliansk, men der var noget at komme efter for alle med den mindste interesse for sprog og lyst til at høre en utrolig, men sand livshistorie samt opsigtsvækkende, men i nogles øjne mere tvivlsomme, forskningsresultater.
De mange fremmødte blev vidne til en veloplagt Daniel Everett, der for første gang på dansk grund viste en ny prisbelønnet dokumentar om sit liv blandt Pirahã-folket og de opdagelser, han har gjort om deres sprog.
Den fængende titel på dokumentarfilmen lød: <em>The Grammar of Happiness</em>. 60-års spændende liv klippet sammen til en dokumentarfilm på tre kvarter efterlod et indtryk af en utrolig interessant person med en spændende fortid.
<strong>Var oprindeligt kristen missionær</strong>
-Jeg var oprindeligt kristen missionær og arbejdede for en organisation af kristne lingvister, fortalte Everett, der med sin daværende kone, som også var missionær og deres tre børn bosatte sig hos Pirahã-folket i Amazonjunglen for at lære deres sprog, oversætte biblen og på den måde omvende dem. Det var i 1977.
Historien endte helt anderledes. Everett og hans familie lærte híaitíihí, som de indfødte selv kalder deres sprog, men Everett begyndte at tvivle på sin mission, forkastede til sidst sin tro og blev skilt.
I dag er han ansat som dekan på Bentley University, en berømt lingvist – ikke mindst på grund af de kontroversielle udtalelser, der er fremsat i hans seneste bøger (<em>Language – the Cultural Tool</em> og <em>Don´t Sleep, There are Snakes</em>). Bøger om det sprog, som kun 400 taler i verden, og som, hvis Everett har ret, adskiller sig fra alle andre sprog i verden på en lang række punkter.
Sproget adskiller sig mest afgørende ved, at det er et ikke-rekursivt sprog. Rekursion er muligheden for at lave blandt andet ledsætninger, hvilket ellers regnes for et universelt træk ved alle sprog, men Everett´s påstand er altså, at der ikke findes underordnede led på Pirahã-sprog.
Det svarer i lingvistkredse måske til, hvis videnskabsfolk satte spørgsmålstegn ved tyngdekraften.
<strong>Findes der en universel grammatik?</strong>
<em>-Hvad mener din ex-kone om din teori?</em> Lød et af spørgsmålene fra salen efter filmfremvisningen. Og flere spørgsmål fulgte efter og koncentrerede sig om Everett´s påstand om den manglende rekursion ved <em>Pirahã-sproget.</em>
Hvis Everett har ret, har et koryfæ inden for lingvistikken uret. Den velansete og anerkendte Noam Chomsky hævder, at der findes en universel grammatik, der er karakteriseret ved netop muligheden for rekursion eller indlejrede sætninger.  
Chomsky, der også optræder i dokumentarfilmen, er ikke i tvivl. Og Everett ryster tilsyneladende heller ikke på hånden, selv om han overalt bliver mødt af skepsis og kritik.  
I fredags blev det dog også, ud over forundrede spørgsmål fra salen, til klapsalver efter filmfremvisningen og en del smil undervejs, som fx da han fortalte, hvordan Pirahã-folket var gået ham på klingen for at få håndgribelige facts om Jesus. ”Dan, var Jesus hvid eller brun? Du siger jo, du har set ham.”
Det spørgsmål kan Everett til gengæld stadig ikke svare på.
 
 ]]></content:encoded>
			<category>Forelæsning / foredrag</category>
			<category>Debat</category>
			
			<author>anjak@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Sun, 13 May 2012 15:43:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Designmesse om Smart Aarhus</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/designmesse-om-smart-aarhus/</link>
			<description>Torsdag d. 10/5 kan du opleve resultaterne af dette års designforløb på Informationsvidenskab til...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Designmessen vil starte i Peter Bøgh Andersen-auditoriet med en pitch og præsentation af hvert enkelt designprojekt fra dets skabere. Derefter vil der være mulighed for at se nærmere på projekterne ved designgruppernes messestande. Til sidst vil de bedste projekter bliver fundet og udkåret som vindere.<br /><br />I år har det overordnede tema for forløbet været at designe til "Smart Aarhus". Hvordan vil fremtidens smarte, digitale og innovative Aarhus se ud? Kom og få en smagsprøve på hvad der måske bliver en del af din fremtid i Aarhus.
 
Kl 14:15 Velkommen og præsentation af designprojekter i Peter Bøgh Andersen-auditoriet.
Kl 15:00 Mulighed for at se nærmere på de enkelte projekter ved designgruppernes messestande.
Kl 16:00 Kåring af vindere.]]></content:encoded>
			<category>Åbent hus</category>
			
			<author>imvmnj@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 08 May 2012 15:50:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Professor Kim Halskov udnævnt til årets erhvervsforsker </title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/professor-kim-halskov-udnaevnt-til-aarets-erhvervsforsker/</link>
			<description>Kim Halskov, professor ved Arts, modtager hædersprisen som årets erhvervsforsker. Med prisen følger...</description>
			<content:encoded><![CDATA[-Kåringen af årets erhvervsforsker skal hædre danske forskere med særligt fremragende forsknings- og formidlingsresultater til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne.
Sådan lyder kriterierne for at komme i betragtning til erhvervsforskerprisen, der bliver uddelt af FUHU, (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse). Tidligere har prisen været delt i to kategorier nemlig Kultur og Kommunikation og Samfund og Erhverv, men i år er de to priser slået sammen og konkurrencen endnu hårdere.
<strong>Enestående samspil</strong>
Priskomiteen har lagt vægt på det enestående samspil mellem erhvervsliv og forskning, som har gjort Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) til et af de førende forskningsmiljøer inden for design af interaktive IT løsninger, og centerleder Kim Halskov modtager prisen for sin enestående præstation for at fremme dette forskningsområde.
<strong>Innovativ formidling</strong>
Blandt de fremragende forsknings- og formidlingsresultater kan nævnes to projekter som i høj grad har været med til at gavne danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne.
Det drejer sig om udviklingen af det interaktive LEGO-bord, som er et eksempel på fremtidens digitale produktpræsentation i detailhandlen. Det er udviklet i forbindelse med LEGO’s lancering af en af deres Bionicleserier og er udover CAVI sket i samarbejde med Alexandra Instituttet. Det interaktive bord fungerer på den måde, at når børnene sætter æskerne på bordets glasplade, så registrerer en computer både modellerne i æsken og deres placering via et kamera, mens fladskærmen viser de færdige modeller i et rigtigt Bionicle-univers, som det kendes fra animationsfilmene. Flytter man æskerne på glaspladen, vil animationerne gå, kravle eller flyve med på skærmen, og nærmer figurerne sig hinanden, giver de sig til at slås eller springe op på ryggen af hinanden afhængig af figurerne. Projektet har ført til en videreudvikling af konceptet til LEGO Box, som nu er opstillet i mere end 65 butikker verden over.  
I et andet forskningsprojekt udviklede CAVI sammen med tegnestuen BIG, Martin Professional, og Kollision mediefacaden til den danske pavillon til EXPO 2010 i Shanghai, som blev en af de mest besøgte. Facaden er en dynamisk facade som består af 3500 farvede lysdioder i hullerne i pavillonens perforerede ydervægge. Den farveskiftende arkitektur, som pulserer med liv som kunst, da den styres af dagslyset og temperaturfølere, giver mediefacaden en ny udtryksform og den besøgende en kommunikativ og interaktiv facade.
Projektet bidrog til forskningen inden for mediearkitektur, og samarbejdet har ført til en udvikling af mediefacader som nyt forretningsområde hos de involverede virksomheder.  
På den måde har CAVI i mange af sine projekter bidraget med ny viden om de muligheder og udfordringer, der ligger i integration af digitale lag i vores fysiske rum og bygninger. CAVI har inden for dette felt opbygget en betydelig viden om relationerne mellem rum, bruger, indhold og interaktionssituation.
Prisen bliver uddelt den 9. Maj og bliver overrakt af H.K.H. Prins Joachim.
<strong><em>Læs mere om CAVI’s projekter:</em></strong>
CAVI formidler sine projekter og forskningsresultater på <a href="http://www.cavi.dk/">www.CAVI.dk</a>
CAVI er desuden redaktør af følgende website, som formidler innovative oplevelsesorienterede anvendelser af IT: <a href="http://www.digitalexperience.cavi.dk/">www.digitalexperience.cavi.dk</a>
Læs mere om <a href="http://fuhu.dk/fuhu/legaterogpriser/priser/fuhuserhvervsforskerpris">Erhvervsforskerprisen.</a>]]></content:encoded>
			<category>Priser</category>
			<category>Arts</category>
			
			<author>men@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 08 May 2012 13:56:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Berømt amerikansk lingvist holder forelæsning om verdens utroligste sprog</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/beroemt-amerikansk-lingvist-holder-forelaesning-om-verdens-utroligste-sprog/</link>
			<description>Daniel Everett er en berømt amerikansk lingvist, der i 30 år har forsket i et sydamerikansk...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Daniel Everett var oprindeligt missionær og arbejdede for en organisation af kristne lingvister, som oversatte biblen til forskellige sprog. Everett skulle besøge et lille sydamerikansk folk, der talte Pirahã, lære deres sprog, oversætte bibelen og på den måde omvende dem. Det er over 30 år siden. Han endte i stedet med at opgive sin tro og fortælle verden om de opsigtsvækkende opdagelser, han gjorde blandt Pirahãerne.
<strong>Sproget adskiller sig fra alle andre sprog i verden</strong>
<strong>-</strong>Everett har beskrevet en lang række træk ved Pirahã-sproget, der adskiller det markant fra alle andre sprog i verden, fortæller lingvist Peter Bakker, en af initiativtagerne bag arrangementet.
-Den mest markante påstand er, at Pirahã ikke kender til eller anvender ledsætninger. Et ellers karakteristisk træk ved alle sprog, men Everetts påstand er, at der ikke findes underordnede led på Pirahã-sprog. Ud over de manglende ledsætninger er det også bemærkelsesværdigt, at sproget ikke har flertal, få tidsangivelser og ingen farveord. Det rummer et begrænset sæt lyde – tre vokaler og otte konsonanter.  Dansk har mindst 16 vokaler og 20 konsonanter til sammenligning, fortæller Peter Bakker.
Derfor er Pirahã også blev omtalt som <em>sproget ingen forskere forstår, og </em>Everett´s påstande har mødt meget skepsis og kritik. En debat, der langt fra er færdig.
Jeanette Sakel, der er uddannet lingvist fra Aarhus Universitet, har lavet feltarbejde hos Pirahã, og hun har bekræftet Everett’s påstande.
Fredag den 11. maj er der mulighed for at høre Everett og se hans hans film om Piraha:  ”The Grammar of Happiness” med efterfølgende diskussion. Forelæsningen er åben for alle og finder sted:
Fredag den 11. Maj
Jens Chr. Skousvej
Bygning 1485
Lokale 123
kl. 15.30-19.00
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 ]]></content:encoded>
			<category>Forelæsning / foredrag</category>
			
			<author>anjak@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Mon, 07 May 2012 14:38:00 +0200</pubDate>
			<enclosure url="http://dac.au.dk/uploads/media/everett.jpg" length ="34738" type="image/jpeg" />
		</item>
		
		<item>
			<title>PhD defence: Teke Ngomba - May 14 2012</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/phd-defence-teke-ngomba/</link>
			<description>Teke Ngomba, MA, will be defending his dissertation &quot;Political Campaign Communication in...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Teke Ngomba has completed the PhD programme study at the Department     of Aesthetics and Communication, Aarhus University. A copy of the   thesis   is, prior to the defence, available for perusal at the   Department. The   defence will be conducted in English.
Assessment committee:<br />Francis Beng Nyamnjoh, Professor, Department of Social Anthropology, University of Cape Town, South Africa<br />Kees Brants, Professor, Amsterdam School of Communication Research ASCoT, University of Amsterdam, The Netherlands<br />Henrik     Bødker, Director, Centre for University Studies in Journalism &     Associate Professor, Department of Aesthetics and Communication,  Aarhus    University<br />Principal supervisor<br />Poul Erik Nielsen, Associate Professor, Department of Aesthetics and Communication, Aarhus University
Monday 14 May 2012  10.15 AM<br />Venue: Peter Bøgh Andersen Auditorium<br />Nygaard Building. Building no. 5335,<br /> Finlandsgade 21-23, Aarhus N.
 
<strong>Danish Abstract </strong><br /><br />Politiske kampagner i Afrika syd for Sahara: erfaringer fra Cameroun i et globalt<br />Perspektiv<br /><br />I særdeleshed indenfor de seneste to årtier har landene i Afrika syd for Sahara gennemgået<br />betydelige politiske, socioøkonomiske, kulturelle og teknologiske ændringer. Disse ændringer har blandt andet medført omfattende politiske kampe for at befæste demokratiseringsprocesser og skabt væsentlige ændringer i kommunikationsformerne. I relation til valgkampagner rejser det følgende centrale spørgsmål: hvordan kommunikerer de politiske partier til og med deres vælgere under valgkampagner? Hvordan og hvorfor er politiske kampagner ændret i Afrika syd for Sahara inden for de sidste to årtier, og hvordan er disse processer i overensstemmelse med eller forskellige fra erfaringer fra vestlige demokratier?<br /><br />Disse centrale spørgsmål analysere i denne afhandling med fokus på post-1990 Cameroun. Med afsæt i interviews med camerounske politikere, medlemmer af de politiske partier, traditionelle ledere samt mere end tre årtiers presseklip, giver afhandlingen såvel en ny teoretisk ramme til at analysere udviklingen i politiske kampagner som detaljerede empiriske svar på ovenstående spørgsmål til at berige og fremme komparative forståelser af ligheder og forskelle der kendetegner politiske kampagner i lande i overgang og i etablerede demokratier.
 
<strong>English Abstract</strong><br /><br />Political Campaign Communication in Sub-Saharan Africa: The Cameroonian Experience in a Global Perspective<br /><br />Within the last two decades, countries in sub-Saharan Africa have been experiencing significant political; socio-economic; cultural and technological changes. Among others, these changes have resulted in major political struggles to entrench liberal democracy and significant alterations in the communications landscape of these countries. In such transitional contexts, how do political parties communicate to and with their electorate during campaigns? How and why has political campaign communication changed in sub-Saharan Africa within the last two decades and how similar or different are these processes compared to the experiences of Western democracies?
These are the key questions addressed in this dissertation with a focus on post-1990 Cameroon. Drawing largely from interviews with Cameroonian politicians; political party officials; traditional rulers and more than three decades of press cuttings, this dissertation provides a novel theoretical framework to examine political campaign communication and its changes as well as detailed empirical responses to the questions above in ways that enrich and advance comparative understandings of the similarities and differences in political campaign communication processes in transitional and established democracies.<br /><br />]]></content:encoded>
			<category>Ph.d.-forsvar</category>
			
			<author>imvmnj@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Sat, 05 May 2012 08:29:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Hvordan ser EU’s kulturpolitik ud i 2020?</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/hvordan-ser-eus-kulturpolitik-ud-i-2020/</link>
			<description>Det er en samfundsopgave Institut for Æstetik og Kommunikation gerne bidrager til. De er indgået et...</description>
			<content:encoded><![CDATA[-Skal vi orientere os mod en europæisk oplevelsesøkonomi, mod en grænseoverskridende europæisk identitetsdannelse, eller kan og skal kulturpolitik overhovedet spille en særlig rolle i et Europa, hvor den nationale orientering i de senere år er begyndt at spille en større rolle?
Det er nogle af de spørgsmål, professor i Æstetik og Kultur Henrik Kaare Nielsen gerne vil have diskuteret på konferencen, som ligger under det danske EU- formandskab.
-Det er vigtigt, at vi fra forskningsverdenen også får mulighed for at bidrage til debatten med vores viden om kulturpolitik og være med til at igangsætte diskussioner om mulige udviklingsretninger for den europæiske kulturpolitik.
Professor Henrik Kaare Nielsen skal bidrage med det kulturpolitiske arbejde i planlægningen af konferencen, samt sikre det faglige niveau for konferencens deltagere.
Konferencen finder sted i Herning den 7.-8. Juni 2012.
Se <a href="http://www.nextstepeu.com/#!program">programmet</a> for konferencen. ]]></content:encoded>
			<category>Konference</category>
			<category>Videnudveksling</category>
			
			<author>men@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 17 Apr 2012 13:32:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Lektor Lis Møller modtager Georg Brandes-Prisen</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/lektor-lis-moeller-modtager-georg-brandes-prisen/</link>
			<description>Lektor ved Litteraturhistorie, Lis Møller, modtager i dag Georg Brandes-Prisen for bogen...</description>
			<content:encoded><![CDATA[I ”Erindringens Poetik” gennemgår Lis Møller, hvordan erindringsbegrebet og den brudvise jagt på identitet sammenbinder især den tyske og den engelske romantiske litteratur, ligesom begrebet om erindringen bygger bro fra litteraturen til psykologien og filosofien. Bogen blev antaget som doktordisputats sidste år på Aarhus Universitet og er værdsat og anerkendt som et oplysende værk, der er forbilledligt formidlet.
I dag modtager Lis Møller Georg Brandes-prisen for sin præstation. I begrundelsen lyder det blandt andet:
–Georg Brandes Prisen for 2011 tildeles lektor Lis Møller for et arbejde på højt internationalt niveau, der fremlægger et nyt syn på romantikken, idet hun fokuserer på erindringen og med intens indlevelse følger og fortolker de billeder, hvorigennem digterne fremstiller dette komplekse fænomen. Med suveræn stofbeherskelse og sikker sans for digtningens figurlige sprog beskriver Lis Møller erindringens funktion hos William Wordsworth, Samuel Taylor Coleridge og Thomas De Quincey og sætter forfatterne ind i en filosofihistorisk sammenhæng, der rækker tilbage til Platon og Aristoteles, Locke og Hume, men også bringes til at pege fremad mod William James, Sigmund Freud og Henri Bergson.
Med prisen følger 60.000 kr. Prisen er indstiftet af Litteraturkritikernes Lav i 1969 og uddeles en gang om året.
<strong>Prisen er en anerkendelse fra fagfæller</strong>
Prisen opfatter Lis Møller først og fremmest som en anerkendelse fra fagfæller:
–Jeg er meget glad og taknemmelig for prisen, som jeg opfatter som en anerkendelse fra fagfæller. Selv om jeg løbende har præsenteret dele af mit arbejde, har jeg ikke rigtig haft føling med, hvordan bogen ville blive modtaget. Jeg er helt elementært glad for, at der faktisk er nogen derude, der har haft udbytte og fornøjelse af at læse den, siger Lis Møller.
Listen over tidligere prismodtagere omfatter fremtrædende danske litteraturforskere. Senest modtog lektor Dan Ringgaard fra Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, prisen for ”Stedssans”.  
Læs omtale af ”<a href="http://unipress.dk/udgivelser/e/erindringens-poetik/">Erindringens Poetik</a>”
Se <a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(aa7a6604-0fd0-4f76-a7e8-05851dab6c8f).html">Lis Møllers personlige hjemmeside</a>
 ]]></content:encoded>
			<category>Priser</category>
			<category>Udgivelse</category>
			<category>Arts</category>
			
			<author>anjak@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Thu, 12 Apr 2012 08:22:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Lingvister fra hele verden samles på Aarhus Universitet i dag</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/lingvister-fra-hele-verden-samles-paa-aarhus-universitet-i-dag/</link>
			<description>Den stedlige dialekt, aarhusiansk, vil stort set ikke blive talt, men man vil måske kunne høre...</description>
			<content:encoded><![CDATA[De næste par dage vil der på en bestemt lokalitet på Aarhus Universitet kun være ganske få til stede, der taler rigsdansk eller den stedlige dialekt, aarhusiansk. Til gengæld vil de tilstedeværende kunne tale over 40 forskellige sprog på samme tid. Anledningen er en konference på Aarhus Universitet om kreolsprog, som tiltrækker lingvister fra hele verden.
-Kreolsprog er sprog, der er opstået i de sidste 500 år, ofte som følge af kolonialisme og sprog- og kulturmøder, fortæller lingvist og arrangør Peter Bakker, der har specialiseret sig i kreolsprog.
-Der findes 70 kreolsprog i verden, og det, der er interessant ved studier i kreolsprog, er, at de viser, at mennesker kan bygge et sprog ud fra de ord, de har til rådighed og hente grammatikken andetsteds fra. Kendetegnende for kreolsprog er netop, at ordforrådet ofte er taget fra koloniherrernes sprog, mens grammatikken er nyskabt.
<strong>Lingvister fra 28 forskellige lande </strong>
Kreol er et forskningsområde, der optager lingvister overalt i verden, og et forskningsområde, hvor Aarhus Universitet profilerer sig internationalt. Til konferencen kommer der lingvister fra 28 forskellige lande.
<strong>-</strong>Blandt deltagerne er blandt andet en lille håndfuld mennesker fra det land i verden, som er mest flersproget, Mauritius, hvis indbyggere taler i gennemsnit 3,78 sprog, fortæller Peter Bakker.
Blandt konferencens teoretiske opponenter er en berømt amerikansk lingvist og debattør, John McWhorter. Han er en kendt lingvistkommentator og ekspert i racerelationer i USA, hvor han ugentligt skriver for amerikanske aviser.
Derudover kan man på konferencen opleve Sally Delgado fra Puerto Rico, der vil tale om pirate english, en sprogvariant, som Piraterne af Caribien sandsynligt talte. En rumænsk lingvist vil forelæse om et sprog, der har udviklet sig på dansk jord. Og en yngre dansk forsker vil forelæse om nye sprog, eller varieteter, der er opstået blandt unge indvandrere i Gellerup ved Aarhus. 
Konferencen er åben for alle og afholdes:
11.-13. april 2012<br />Aarhus Universitet<br />Richard Mortensen Stue<br />Preben Hornung Stuen<br />Fredrik Nielsens vej, Bygning 1422]]></content:encoded>
			<category>Konference</category>
			
			<author>anjak@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Wed, 11 Apr 2012 09:10:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Levende forskning om dødt sprog</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/levende-forskning-om-doedt-sprog/</link>
			<description>I år er det 25 år siden, Alice Stevens døde. Hun var den sidste, der talte sproget...</description>
			<content:encoded><![CDATA[En kvinde ved navn Alice Stevens døde i 1987. Hun blev 87 år. Det er der i sig selv ikke noget bemærkelsesværdigt i. Kvinde lever, kvinde dør. En ufravigelig rækkefølge. Det bemærkelsesværdige er, at et helt sprog samtidig blev lagt i ingens mund. Hun var den sidste, der talte ”negerhollandsk” – et sprog, der på en særlig måde er knyttet til Danmark og som sådan en del af den danske kulturarv. Negerhollandsk blev nemlig til og afgik ved døden på dansk grund, nærmere bestemt på de danske Jomfruøer i Vestindien.
–Omkring 1700-tallet sejlede danskere afrikanere over Atlanten til slaveri i sukkerplantager på De Vestindiske Øer. Slaverne talte mange forskellige vestafrikanske sprog. Deres ejere derimod talte især nederlandsk. ”Negerhollandsk” opstod således i kontakten mellem forskellige nederlandske dialekter og andre europæiske og afrikanske sprog, fortæller Peter Bakker, lingvist på Aarhus Universitet.
Hans ord vidner samtidig om, at selv om sproget ikke længere tales af nogen, er der stadig nogen, der taler om sproget.
<strong>Konference om kreolsprog</strong>
Inden længe endda på dansk grund igen, når lingvister fra 28 lande mødes til en konference på Aarhus Universitet i denne måned. For der er lingvister, der ligesom Peter Bakker, har specialiseret sig i såkaldte kreolsprog, som negerhollandsk kategoriseres som.
–Kreol er en betegnelse for sprog, der i en del lande, især omkring ækvator, har udviklet sig under bestemte sociale forhold, først og fremmest i plantager og under slaveri. Der er kreolsprog i Indien, Phillippinerne, øerne i det Indiske Ocean, Indonesien, Indien, Papua New Guinea, Melanesien, Australien, de Caribiske Øer, Sydamerika, Vestafrika, Central Afrika, og de henter deres ordforråd fra arabisk, engelsk, fransk, malajisk, nederlandsk, portugisisk og spansk, fortæller Peter Bakker og peger på, hvad det er, der er så interessant ved disse sprog.
–Det er interessant, at mennesker kan bygge et sprog ud fra de ord, de har til rådighed og hente grammatikken andetsteds fra. Kendetegnende for kreolsprog er netop, at ordforrådet ofte er taget fra koloniherrernes sprog, mens grammatikken er nyskabt. Det gælder også for negerhollandsk, der var det første sprog, betegnelsen kreol blev brugt om, fortæller Peter Bakker.
 
<strong>Diskussion blandt lingvister</strong>
Han deler interessen for kreolsprog med mange lingvister overalt i verden, men han deler ikke det fremherskende synspunkt blandt mange fagfæller. ­­Blandt lingvister diskuterer man nemlig i øjeblikket, om kreolsprog adskiller sig fra ikke-kreolsprog. Har alle 70 kreolsprog, der findes i verden, noget til fælles, ud over de særlige omstændigheder omkring deres opståen, der adskiller dem fra de ca. 7000 andre sprog, der findes i verden?
Ja, er svaret på det spørgsmål - ifølge to aarhusianske kreolister. For Peter Bakker har sammen med sin kollega, ph.d-studerende Aymeric Daval-Markussen, blandt andet brugt et computerprogram udviklet af biologer til at ”formere såkaldte fylogenetiske træer og netværk”. Det lyder meget teknisk, og der er da også en del af det bagvedliggende analysearbejde, der er kompliceret og svært forståeligt for udenforstående. Men på et sprog, de fleste danskere i hvert fald forstår, så har de to lingvister ved at systematisere hundredevis af data om 100 sprog bevist, at kreolsprog er specielle. Dermed har de to forskere også gjort op med det fremherskende synspunkt blandt mange fagfæller, at kreolsprog blot er en samling tilfældige sprog.
Et forskningsresultat, der er interessant blandt fagfæller, men som også kaster et interessant lys over nulevende og ganske almindelige menneskers sproglige kapacitet:
–Det vil sige, at man kan bygge nye sprog ved hjælp af brudstykker fra eksisterende sprog. Man kan sammenligne det med et hus, der styrter sammen efter et jordskælv. Folk bruger sten og andre elementer fra det gamle hus, og med det bygger de et helt nyt hus med de samme materialer. På samme måde er der mennesker, der er blevet tvunget af omstændighederne til at bygge et nyt sprog til at kommunikere med hinanden. Og det er fascinerende, at de kreerer et nyt sprog på stort set den samme måde, forklarer Peter Bakker.<strong> </strong>
<strong>Og hvad kan vi så bruge den viden til i dag?</strong>
Ved at kortlægge de præcise egenskaber af verdens kreolsprog håber de to aarhusianske lingvister sammen med endnu en aarhusiansk lingvist, Peter Slomanson, at kunne kaste lys over de mest basale og nødvendige egenskaber af sprog, baseret på menneskers kognitive evner, dvs. den måde mennesker opfatter sproget på.  
–Vi regner med, at de her resultater kan bruges i f.eks. andetsprogsundervisning fremover, fortæller Peter Bakker.
Alice Stevens og de øvrige talere af kreolsprog overalt i verden har således heller ikke talt helt for døven øre. Forskning i deres sprog kan på sigt lette sprogindlæringen, for der er stadig mennesker, der i dag, af helt andre årsager end dengang, skal tilegne sig et nyt sprog - også på dansk grund.
<strong>Fakta</strong>
<strong>Konference om kreolsprog</strong>
- Den 11.-13. april 2012 er Aarhus Universitet vært for en international konference om kreolsprog
- Blandt lingvister diskuterer man i øjeblikket, om kreolsprog blot er en samling tilfældige sprog eller har noget til fælles, der adskiller dem fra alle andre sprog i verden
- Tre forskere fra Aarhus Universitet håber ved at kortlægge de præcise egenskaber af verdens kreolsprog at kunne kaste lys på de mest basale egenskaber af sprog. På den baggrund håber de, at deres resultater kan lette sprogindlæring, f.eks. ved andetsprogsundervisning
 
 ]]></content:encoded>
			<category>Konference</category>
			<category>Sprog og kommunikation</category>
			<category>Forskning</category>
			
			<author>anjak@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Tue, 03 Apr 2012 08:57:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Nordisk Revy 2012. Billetsalg er startet</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/arrangement/artikel/nordisk-revy-2012/</link>
			<description>Vikingernes oprejsning
Lørdag den 12. maj 2012</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Koncert / optræden</category>
			
			<author>aestbr@hum.au.dk</author>
			<pubDate>Fri, 30 Mar 2012 12:54:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>
