Forskerkursus: Medier & Virkelighed
- et forskerkursus om anvendelse af medieteori indenfor human- og samfundsvidenskaberne. Arrangeret af forskeruddannelsesprogrammet for IT, Medier, Kommunikation & Journalistik, Graduate School of Arts, Aarhus Universitet.
16.02.2012 |
| Dato | ons 11 apr — fre 13 apr |
| Tid | 08:00 — 16:00 |
| Sted | Ada 333, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N. |
Kursusledere
- Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.
- Michael Paulsen, lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Kursets formål
Kursets formål er at give forskerstuderende inspiration og feedback i forhold til, hvordan medieteori kan anvendes i samfunds- og humanvidenskabelige ph.d.-projekter. Herunder give et grundlag for at relatere forskningsprojekter til mediebegrebet og til medieteoretiske problemstillinger.
Kursets indhold
Mediebegrebet har en væsentlig rolle i forhold til konceptionen af den moderne verden inden for et efterhånden bredt udsnit af discipliner indenfor human og samfundsvidenskaberne. Begrebet synes at have en bred forklaringskraft, og det kan hævdes, at selv teorier og analyser, der ikke benytter sig af begrebet eksplicit, alligevel betjener sig af implicitte antagelser om medier og mediering. Dette afstedkommer et behov for at forholde igangværende forskningsprojekter til mediebegrebet. Dette kursus giver ph.d studerende mulighed for at få diskuteret anvendelsen af medieteorier. Kurset præsenterer og anskueliggør en vifte af medieteorier, heriblandt især:
- Den canadiske medium-theory tradition (Innis, McLuhan, Meyrowitz m.fl.)
- Den systemteoretiske medietraditioon (Parsons, Luhmann m.fl.)
- Aktør-netværks teori traditionen (Latour, Callon, Woolgar, Debray m.fl.)
- Kritisk teori traditionen (Adorno, Habermas m.fl.)
Kurset stiller spørgsmålene: Hvad er medier, hvad kan de bruges til og hvordan er de mulige? Er der forskellige slags medier og tilsvarende mediebegreber? Hvad kan vi bruge mediebegreberne til? Hvorfor er mediebegreberne dukket op? Er der overhovedet noget til fælles mellem de mange forskellige mediebegreber, der i løbet af det tyvende århundrede er blevet sat i omløb? Implicerer indførelsen af mediebegreberne ikke en skjult mysticisme? Kan mediebegreberne hjælpe os til at forstå noget, som vi ellers ikke forstår? Hvordan kan vi iagttage medierne – er de virkelige? Hvorledes medierer medierne virkeligheden? Er virkeligheden afhængig af medier? Hvordan opnår medierne selv ”realitet” – ved hjælp af medier?
Undervisere
Kurset har udover de to kursusansvarlige, der står for at give sammenhæng og overblik, inviteret gæster til at udlægge hvert sit felt.
Udover de fire traditioner giver kurset en grundlæggende introduktion til mediebegrebet samt en filosofisk redegørelse for sammenhængen mellem medier og virkelighed.
Til at varetage formidlingen af den canadiske medietradition kommer Niels Brügger, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. Niels har arbejdet mange år med den Canadiske medietradition også kaldet ’medium theory’ og har nu udviklet sin egen model. Niels vil fortælle om den teoretiske tradition og om hvordan han selv bygger på den i sin egen model.
De systemteoretiske medieteorier præsenteres ved Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. Jesper har i en årrække arbejdet med Luhmanns medieteori og har ligesom Niels udfærdiget en model og kan således også fortælle ikke blot om Luhmanns medieteori, men også om den arv og gæld hans egen model har til ikke kun Luhmann, men også til ’medium theory’.
Den kritiske medieteori præsenteres af Jan Fredrik Hovden, der er lektor i medievidenskab v. Universitetet i Bergen. Herudover er Jan Fredrik også tilknyttet universiteterne i Volda og Oslo. Jan Fredrik har arbejdet indgående med journalistik ud fra en vifte af indfaldsvinkler, hvorudover han også har vist stor interesse for teori, hvor især hans interesse for Bourdieu falder i øjnene.
Aktør-netværks-teori-traditionen vil blive udlagt af Michael Paulsen, der er lektor ved institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Michael vil især lægge vægt på de nyeste bidrag fra Bruno Latour, og eksemplificere, hvordan ideer og begreber fra denne teoritradition kan anvendes til at analysere brug af it og medier i undervisningen, og herudfra filosofere over hvad det er for folk og virkelighedsformer, der bliver til i den digitale tidsalder, vi bevæger os ind i, og bevæges ind i, i disse år.
Kursusformen
Deltagerne udarbejder før kurset en podcast, hvori der redegøres for (1) afhandlingens objektområde (fx politik, reklame, identitet) og forskningsspørgsmål; (2) den eller de medieteorier, der trækkes på og (3) den måde teorierne søges anvendt på til at beskrive, forklare, eller analysere objektområdet og besvare forskningsspørgsmålene. Podcasten skal have en varighed på mellem 10 og 15 minuttet. Podcasten skal være i videoformat og oploades senest den 15. Marts (nærmere oplysninger følger). Før kurset skal deltagere se alle de øvrige deltageres podcast, og forberede relevant feedback i form af teorispørgsmål. På selve kurset diskuteres alle podcasts i relation til de fire ovenstående teoritraditioner. Arrangørerne placerer alle podcasts indenfor én af de fire teoretiske perspektiver.[1] Alternativt indsender deltagere papers på 10 normalsider, der i øvrigt skal indeholde samme tre elementer som de efterspurgte podcasts. Arrangørerne sørger for, at de indsendte Papers rundsendes sammen med et kompendium med medieteoretiske nøgletekster omkring 20. marts 2012. De enkelte kursusdage vil være sammensat af:
- Foredrag der foruden at præsentere en af de fire medieteoretiske retninger, enten relaterer sin egen forskning til mediebegrebet eller udlægger og diskuterer sit syn på mediebegrebet og på medieteori.
- Oplæg ved de deltagende ph.d.-studerende med udgangspunkt i de uploadede podcasts eller rundsendte papers.
- Sammenfattende oplæg relaterede til den rundsendte litteratur og de indsendte papers ved de to kursusledere.
Såvel punkt 1, 2 som 3 følges op af diskussioner.
Program
| Tidunkt | Indhold |
| Onsdag: |
|
| Torsdag: |
|
| Fredag: |
|
Deltagere
Kurset er mest relevant for ph.d.-studerende, der kommer fra humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner.
Sprog
Kurset holdes på nordisk, litteraturen er primært på nordisk og engelsk.
Godskrivning
Kurset godskrives med 2 ECTS for aktiv kursusdeltagelse i kurset (inkl. forberedelse) og yderligere 2 ECTS hvis man laver en podcast eller et paper og præsenterer på kurset.
Yderligere oplysninger
Transport, ophold og forplejning er for deltagernes egen regning.
Spørgsmål vedr. kursets indhold rettes til
- Lektor Michael Paulsen paulsen@ifpr.sdu.dk
- Lektor Jesper Tække imvjet@hum.au.dk
Tilmelding til Rikke Sinding: imvrs@hum.au.dk , telefon 87163219
Tilmelding inkl. Synopsis/abstract: 1. marts 2012
Kommunkation
Hold dig opdateret og find vigtige informationer vedr. podcasts på kursets Facebook-gruppe.
Abstract ved tilmelding
Det vi gerne vil have er et abstract på mellem en halv og en hel side hvor der redegøres for (1) afhandlingens objektområde (fx politik, reklame, identitet) og forskningsspørgsmål; (2) den eller de medieteorier, der trækkes på og (3) den måde teorierne søges anvendt på til at beskrive, forklare, eller analysere objektområdet og besvare forskningsspørgsmålene. Altså det samme som podcast/paper skal indeholde bare i kort format. Det behøver ikke være super skudsikkert formuleret, vi ved jo godt at det er projekter under udvikling, og ja man vil kunne trække på ens projektbaskrivelse, men slet ikke så langt og sikret i mod negativ læsning, men mere bare for at forklare hvad man har tænkt sig så vi kan danne os et overblik ift. inddeling under de fire temaer.
Hvis man går efter 2 ects vil vi stadig gerne vide lidt om hvad man arbejder med selv om det ikke har abstract-form.
Det skal naturligvis markeres om man går efter 2 eller 4 point for kurset.







